Hårdtslående horn, heftig violin og medrivende rytmer kendetegner Habadekuk – et af Danmarks førende folkbands der får dig direkte på dansegulvet. Den kraftfulde blanding af salsa, jazz og folk giver et nyt liv til de gamle legendariske spillemænds dansemelodier. Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse og rå sømandssange i en uforglemmelig live oplevelse.

Repertoiret omfatter både helt nye numre og traditionel musik fra så eksotiske egne som Thy, Fanø, Læsø, Vestsjælland og Bornholm. Vi tager afsæt i repetoiret som blev spillet af bl.a. Æ Tinusser, Karl Skaarup, Viggo Post, Evald Thomsen og Frederik Iversen og bringer traditionen videre hvor de slap. Navnet Habadekuk stammer fra en traditionel fanø-melodi.

Habadekuk modtog prisen ”Årets Danske Folk Album” ved Danish Music Award Folk 2011 for debutpladen ”Hopsadaddy”. Samme år fik violinist, Kristian Bugge prisen som ”Årets Danske Folk Artist”. Tilbage i 2009 vandt de desuden det nordiske mesterskab i folkemusik - Nord ´09. I 2013 modtog bandet endnu en DMA for "Årets Traditionspris". Og igen i november 2014 blev det til hele to priser: ”Årets Danske Folk Album” og "Årets Traditionspris". Senest i 2016 blev violinist, Kristian Bugge udnævnt som ”Årets Danske Folkemusiker”! Således har Habadekuk nu hele 6 Danish Music Award priser hjemme på hylderne!

Bandet er blevet en garant for energiske og intense koncerter og har allerede begejstret publikum i både Danmark, Polen, Sverige, Norge og Finland. Herhjemme har de bl.a. spillet på Tønder Festival, Skagen Festival, Odense Folk Festival, Spot Festival, Danish Music Award Folk. Pumpehuset o.m.a..

Orkesteret har begejstret publikum i store dele af Europa og Canada. De har bl.a. optrådt på Tønder Festival, Skagen Festival, Strib Vinterfestival, Glastonbury Festival (UK), Cambridge Folk festival (UK), WOMAD (UK), Beverley Festival (UK), Mission Folk Festival (CAN), Canmore Folk Festival (CAN), Calgary Folk Festival (CAN), Winnipeg Folk Festival (CAN), Vancouver Folk Festival (CAN), Korrö Festival (SE), Linköpings Folkmusikfestival (SE), Irish Guinness Festival (CH), NAFCo Fiddle Conference (IRL), Festival des Traversées Tatihou (FR), Gooikoorts (B), Sounds of the North (PL), Haukelister Festival (NO) Koskis Folk (FIN), Folklandia (FIN), Rudolstadt (DE) Rainforest World Music Festival (MAL).

Gruppen er en alsidig blanding af musikere fra alle hjørner af den danske musikscene. Alle yderst professionelle og med fest i fingrene - kendt fra en lang række bands bl.a. Baltic Crossing, Rannok, Kings of Polka, Tip Toe Big Band, Gangspil, Svøbsk, Jensen & Bugge.


 "Habadekuk are currently Denmarks most exciting and innovative folk band. They wowed audiences at Cambridge Folk Festival in 2012 and 2014."
 - Eddie Barcan, Cambridge Folk Festival

 "Habadekuk’ gør det godt, spændende, livligt, vedkommende" - Fyens Stifstidende

  "Det er svært ikke at blive i godt humør, når man lytter til Habadekuks »Hopsadaddy«" - Flensborg Avis

  "Habadekuk år ett häftigt band som förtjänar uppmärksamhet utanför Danmarks gränser" - Lira

  "Nio spelmän som ömsom bryter ut i våldsam spelglädje och ömsom spelar vackert och känsligt i fina arrangemang". - Fiolen min

  "wonderfully exciting, with superb arrangements that often build to a roar " - fROOTS

  "Their motto is "We blow you away." Indeed. Highly Recommended!" - CDRoots


Anders Ringgaard Trækbasun
Jakob Holdensen Trompet
Rasmus Fribo Saxofon
Rasmus Brylle Trommer
Mathæus Bech Kontrabas - www.mathaeus.dk
Theis Juul Langlands Klaver
Peter Eget Harmonika
Kristian Bugge Violin www.kristianbugge.com